15. Januar 2021, Hanne Lund-Johansen

 

3 tips til en bæredygtig hverdag

Har I også et ønske om en mere bæredygtig og miljøvenlig daglig drift?

Det kan være svært at vide hvor man sætter ind først i ønsket om en mere grøn tilgang til hverdagen og den daglige drift i virksomheden, butikken eller webshoppen. Det kan virke overskueligt, og ofte med en antagelse om at det er dyrt at gå den bæredygtige vej.

Men - selvfølgelig er det muligt, at implementere få ændringer nemt og grønt.
Med de følgende tiltag er du i gang og er med til at efterlade et mindre belastende aftryk på miljøet. Husk at flage overfor dine kunder og leverandører, at du har taget aktiv stilling og forsøger at drive din virksomhed grønnere.

En grøn profil kan give dig nye kunder, mens du drager omsorg for planeten. Det er ren win-win!

Her er vores 3 bedste ideer til, hvordan du får gang i de grønne og bæredygtige tiltag. 

 

1. Udskift plastikemballagen -  vi har alternativerne


Det kan tage op til flere hundrede år at nedbryde plastik, og hvert år udledes mindst 8 milliarder tons plastik i verdenshavene.
Bidrag til at minimere udledningen af plastik i naturen ved at sortere korrekt, men allerhelst ved at undgå plastik. Men hvordan? 

 

 

2. Pak gaver ind med omsorg for miljøet 

Hver jul bliver der smidt over 825 ton gavepapir ud bare i Danmark - det svarer til 138 afrikanske elefanter(!) Og det er kun i december-måned ud af et helt år.

Skift til genbrugspapir, og pas på overforbrug; Hvis du ved hver indpakning kun netop bruger det papir, der behøves, formindsker du spild, og det er økonomisk også en bedre løsning. En rulle holder på den måde meget længere.

TIP! Det kan være en fordel at benytte sig af en gavepapirsholder, som gør det nemmere at kontrollere mængden af papir til hver indpakning.
Og hvis du alligevel har lidt tilovers, så klip det af, og gem det i en skuffe i disken til de mindre pakker.

 

 

3. Genanvend forsendelseskasser 

Der bliver sendt millioner af pakker og kasser hver dag, og størstedelen af dem bliver kun brugt en gang før de smides ud. Kan det ikke gøres mere bæredygtigt? Jo!

Forsøg at genanvend papkasser du selv modtager, og køb forsendelseskasser, der kan genbruges af modtageren til returnering eller videreforsendelse.

Brug desuden en kasse som passer til indholdet. Det er spild af CO2 at fragte luft fordi kassen er for stor.

 

 

 

Du vil måske også gerne læse ...