Silkepapir til en farvestrålende indpakning

22. marts 2022, Hanne Lund-Johansen

 

Silkepapir til en farvestrålende indpakning

Silkepapir har uendelige muligheder, og hos Karl Lund har vi det også i uendeligt mange farver.

Både silkepapiret til de smukke blomster, gaveindpakningen og som ekstra beskyttelse ved flytning eller forsendelse.

 

Silkepapir til blomster:

Silkepapir kan bruges til at pakke rundt om en blomsterbuket for at fremhæve farverne i buketten. Først tager du vådt papir rundt om stilkene, så blomsterne kan holde i længere tid, dernæst en pose rundt om for at holde på vandet. Silkepapir i en farve, som matcher buketten svøbes rundt om og til sidst sluttes af med cellofan eller brunt papir.

Du kan også sætte noget garn eller bånd i en flot farve til, og så slutte af med din logo etiket, så modtageren af buketten kan se, hvor den kommer fra.

 

 

 

Silkepapir til webshops:

Sælger du tøj eller andre ting i din webshop, som skal have beskyttelse inden det lægges i en forsendelsespose eller postæske, er silkepapir en oplagt og eksklusiv løsning. Silkepapiret foldes rundt om varen og lukkes med tape eller en etiket. Når kunden modtager pakken, giver silkepapiret en skøn ”unboxing” oplevelse, når pakken åbnes. Jeg synes altid, at indpakningen er den halve fornøjelse – men indrømmet, jeg er meget miljøskadet.

 

 

Silkepapir til gaver:

Hvis porcelæn eller glas skal pakkes ind som gave, er det en god idé med ekstra beskyttelse. Først pakker du silkepapir i en frisk farve om varen, dernæst evt. bølgepap eller bobleplast og til sidst noget flot gavepapir og gavebånd – og voilá så er den halve fornøjelse af at give en gave allerede klar.

 

 

Silkepapir til flytning:

Hvis du skal flytte og beskytte glas, tallerkener og gamle arvestykker mod flyttefolkenes til tider hårdhændede håndtering, er det en god ide at bruge billigt silkepapir som beskyttelse.

Vi har billigt silkepapir til flytning i tre størrelser – og også bobleplast, hvis visse ting kræver ekstra beskyttelse.